'Gennemtræk' hedder den gode gammeldags samling noveller, Hanne Richardt Beck (født 1959) nu udgiver som sin femte bog. Novellerne er mættede med relationer, stemninger, skæv humor og stille tragik. Den har endda en ramme, som skønt (eller fordi?) den er såre traditionel, fungerer upåklageligt. Rammen er opgangen i et hus med ni lejligheder, fire etager med to på hver og en på loftet. Og det er muligvis i opgangen, der er gennemtræk, selv om bogens titel ikke er så indlysende. Kammerspil Indledningskapitlet slår en mildt uhyggelig eller paranoid tone an: Den der med at føle sig forfulgt og se sig over skulderen, inden man stikker nøglen i den dør, bag hvilken en større trussel kan vente. I stuen til venstre kan værten næsten ikke holde sin nyligt afdøde fars besøgende bror ud, der optræder dumt, dominerende og selvbevidst. Med en vis uhyggelig pointe, viser det sig. Til højre besøger en sørgende datter sin syge mor i et fint kammerspil af nærhed og fjernhed og sorg. Trist og vitalt I hele tre noveller har Hanne Richardt Beck held med konstellationen ældre kvinde-yngre/ung kvinde. På første til venstre er situationen potentielt barok - en fattig tjekkisk bekendt trænger sig på hos en nyskilt jeg-fortællende mand. Baggrunden er såre trist, henholdsvis triviel for begge parter, og både kontrasten og nærheden til det barokke er godt set og antydet af forfatteren. En af novellerne er en rablende kvindemonolog (guf for en skuespiller), afleveret til Nikolaj Tjenesten og omhandlende en beboer (vistnok) på tredje sal til venstre. Den er nok den mest overfladiske og har noget vandrehistorie over sig - en genre, jeg har fordomme mod som litteratur. Alligevel er den med sin pivåbne slutning ikke uinteressant. Og så er der en hæsblæsende, mundret dialog mellem to fyre, der rydder op i den ulækre, forladte lejlighed på tredje til højre. Det er grinagtigt, men også her er bunden under historien tragisk. Der er i alle historierne en spænding mellem tekstens forskellige lag, skiftevis robust og sart, trist og vitalt - ligesom mellem lagene i de liv, der kigges ind til. Vi får kun et par glimt; nogle af dem giver lyst til at lære personerne bag døren bedre at kende eller til selv at digte videre. Et enkelt får os til at gyse i rædsel og afsky - men leverer hurtigt kulørt og trøstende tilfredsstillelse. Et sikkert lagt snit og god litteratur.