Under bryllupsfesten går det op for den 17-årige Ory, at hun skal sove i samme seng som sin mand, når de forlader festen. Hvad dette i øvrigt indebærer, har borgerpigen ingen idé om, men bare tanken om at dele seng med den 32-årige ægtemand, kaptajn Riber, er nok til at få hende til at rette en fortvivlet anklage mod sin mor - der altså har vidst det, men ikke sagt et muk. Sur pligt Moderen er ikke til megen trøst: »Hvorfor skulle jeg besudle din fantasi, før det var nødvendig?«. Stakkels Ory går til brudesengen, som om det var et skafot, og stakkels Adolph Riber, som elsker sin søde, rene barnebrud, forsøger at komme hende i møde både nu og i den tid, der følger i London, hvortil parret rejser for at tage videre på hans skib under flere måneders rejse med ham som kaptajn. Forkvaklet opdragelse Amalie Skrams roman 'Forrådt' fra 1892 er den sidste af de fire romaner, hun skrev med ægteskab, kvindelig psykologi og seksualitet som omdrejningspunkt. Alle kvinderne bliver skuffede i deres kærlighedsliv, som de ikke kan få til at gå op på grund af forkvaklet opdragelse og samfundets dobbeltstandarder for mænd og kvinder. Offer og bøddel Amalie Skram er en eminent skildrer af det syge spil mellem kønnene, der møder hinanden med vidt forskellige forudsætninger. Og hun er i stand til at se problemerne fra begge parters synsvinkel. Ory er et offer for datidens pigeopdragelse og kvindesyn, men hun ender med at blive sin mands grusomme bøddel. Han har både været forlovet og levet livet med købte og andre tilgængelige kvinder - men dog ikke gifte kvinder, som han anfører, og undgået sygdomme har han også, fortæller han Ory, da hans fortid efterhånden går op for hende. Sådan kunne en mand gøre, og han har gjort det. Nu ægter han det rene lam, som han elsker, og så må alt da være i orden! Datidens dobbeltmoral Ory forfærdes. Skrams interesse er på naturalistisk vis at demonstrere, hvordan Orys psyke perverteres i mødet med dette ukendte, seksualiserede univers, hun slet ikke kan gebærde sig i. I tiden på skibet bliver Ory optændt af et begær efter at få Riber til at fortælle om enhver detalje fra hans fortid. Først når hun ved alt, kan hun få ro. Påstår hun, og Riber lokkes hver gang i fælden. For hvert skriftemål rykker Ory længere væk fra ham i foragt og væmmelse. Det bliver en besættelse for Ory: »En kildrende svie jog igennem hende, og hun følte som en lindring ved tanken om al den kval, hun skulle lide« - ved udsigten til de næste detaljer. Denne masochisme modsvares af en udspekuleret sadisme i hende. Hun ser, at Riber lider, men hun kan ikke holde op, og han bliver efterhånden fuldstændig vanvittig af Orys krav om konstant fortællen. Hun kværnes dybere og dybere ned i sit syge mønster. Han presses længere og længere ud i en skyldsbevidsthed, han egentlig ikke føler, men ikke kan værge sig imod. 'Forrådt', som titlen lyder, gælder dem begge. Forræderen er datidens dobbeltmoral, der fordrede, at pigerne skulle gå rene som engle ind i ægteskabet, og tillod mændene et skjult liv både før og efter ægteskabet, med kvinder, der blev rubriceret i de faldnes og umoralskes rækker. Raffineret psykologi Amalie Skrams roman leverer et af de bedste bidrag i Sædelighedsfejden. Den har desuden en fuldkommen friskhed i den sceniske opbygning og den suveræne replikbehandling. Den er et stykke gennemført naturalistisk kunst med forfatteren som sandhedsvidne til et stykke ubærlig virkelighed. Ubesværet føres vi rundt i Londons gader, ind og ud af hoteller, restaurationer og skibskahytter, og sendes fra høj bølgegang i Atlanten til lummerhedt blikstille i Florida-bugten. Det var den nådesløse dissekering af den kvindelige psyke og de usminkede skildringer af social nød, der forargede hendes kritikere i samtiden. Amalie Skram var for voldsom, for rå. Det er netop den ærlighed, vi nu beundrer. Hun virker langt mere moderne at læse i dag end de fleste af de andre forfattere fra det moderne gennembrud, både hvad angår raffineret psykologi og overbevisende fremstillingsform. Nu, hvor vi uden videre har hugget den norske Ibsen til den danske kanon, hvorfor så ikke Amalie Skram? Som jo tilmed levede i Danmark fra 1884?