I et berømt essay om kriminallitteratur udtrykker Bertolt Brecht to iagttagelser, som blev sigende for de fleste venstreorienteredes syn på kriminallitteratur i mellemkrigstiden. Dels, konstaterer den store tysker, får vi alle under kapitalismen vore erfaringer på katastrofal vis, og dels er alt eventyrligt under samme kapitalisme kriminelt og forbudt! Forsømt forår Hans yngre kollega og ven Hans Scherfig kunne skrive under på begge udsagn. Scherfigs kommunisme blev støbt af et katastrofalt møde med depressionens New York i begyndelsen af 1930'erne, hvor krakket i Wall Street i 1929 havde sendt millioner af mennesker i armene på armod, hungersnød og arbejdsløshed. Og i sine romaner er foråret altid forsømt, fordi det er forbudt at pjække, gå andre veje end den lige hjem fra livets skole og kriminelt at være sit eget livs fuldmægtig ude i naturen fjernt fra Frydenholm og andre godser bestyret af feudalherrer og børsbaroner. Paris - avantgardens Mekka Så vidt og så langt følges de to kunstnere på venstrefløjen. Men Scherfig var alligevel mere runden af storborgerskabets finkultur end Brechts løsslupne Weimarrepublik. Og da Scherfig for penge i de unge år i 1930'erne under pseudonym skrev en række kriminoveller til bl.a. Ude og Hjemme, smed han siden disse produkter ud af sit officielle forfatterskab. De var ikke fine nok. Men i anledning af Hans Scherfigs 100-års dag nu 8. april har forlaget Fahrenheit på fremragende vis fundet det meste af denne kortprosa frem, skrevet cirka mellem 1933 og 1937. 'Bortførelsen fra St. Leu og andre kriminalnoveller' er det interessante spor efter den unge Hans, som lærte frygten at kende ovre i det forfærdelige USA! Det amerikanske islæt er påfaldende, det kommer vi til, og så at sagerne gerne foregår i Paris og omegn, avantgardens Mekka, og derfor for Scherfig en både elsket og foragtet metropol. Bedre end rygtet Novellerne er imidlertid af vekslende kvalitet, dog mange pletvis præget af den falsk-naive stil, Scherfig snart skulle slibe til mesterskab i de større og bedste værker. Benni Bødker har skrevet et udmærket efterord, hvor tekst og forfatter sættes i historisk perspektiv. Scherfig elskede den klassiske engelske krimilitteratur, og det er da også den, som danner skelet for romanernes satire og intrige. Men kriminovellen, sådan som Scherfig leverer den i mellemkrigstiden, er klart i udtryk og indhold et amerikansk produkt, simpelt hen pulp fiction. Flere af titlerne minder endog om Dashiell Hammetts kortprosa i 1920'erne. En historie såsom den fra China Town i New York, 'Wu Lee den gule hævner', synes i den grad præget af Hammett. Og han var altså ikke helt ukendt i Danmark, både Johannes V. Jensen og Tom Kristensen introducerer ham og den hårdkogte amerikanske litteratur i begyndelsen af 1930'erne. Scherfigs short stories er faktisk (lidt) bedre end rygtet, fuld af atmosfære og ikke uden den irrationelle gådefuldhed, den stålsatte kommunist senere fornægtede i sine skrifter. Charmerende pastiche Ovre i en helt anden boldgade kommer fra samme forlag så Carl Muusmanns 'Sherlock Holmes på Marienlyst' fra 1906 og altså en kærlig pastiche på den store Conan Doyles eller rettere Doktor Watsons historier om opdagergeniet fra Baker Street i London. Muusmann skrev fra en helt anden position end Scherfig, denne sønderjyske antidemokrat, som sluttede op om Estrup og hans provisorier og både politisk og eksistentielt valgte nostalgien som sit våbenskjold. Personligt har jeg aldrig været vild med Holmes-pasticher, men denne er ganske charmerende med sit tidsbillede af la belle époque på Hotel Marienlyst, Helsingør. Igen har Bødker skrevet et fortræffeligt efterord til denne lidt glemte - oversete? - forfatter, som mestendels i dag kendes for sit store værk om det muntre København i 1880'erne. Alt i alt to bind med kriminelle fortidsminder fra dengang langt tilbage og så lidt før, for 70 år siden.