En samlet udgave i 25 bind er en ære, der ikke times mange poeter - og da slet ikke, hvis de har digtet så lidt, som Poeten gjorde i sit gemytlige daglige stribeliv med Lillemor. Kulturhistorie Meget kan man sige om ham, men næppe at han var arbejdsnarkoman. Altså titelfiguren i den legendariske tegneserie, Jørgen Mogensen tegnede i mere end et halvt århundrede, fra starten som ugeserie i Politikens Magasinet i 1950, til den sluttede som dagstrip i Politiken 31. december 2003 - fire måneder før Jørgen Mogensens død 1. maj 2004, 82 år gammel. Mogensen satte ikke alene en verdensrekord i den ikke-olympiske disciplin 'længst muligt i egen stribe' - han leverede dermed også en tegnet kulturhistorie om hele efterkrigstidens danske hverdagsliv, i dagstrippens ydmyge skiver. Ægte kærlighed Hvordan holder man både ideernes kilde og sit eget livssyn frisk over så lang tid? Det får vi nu nogle svar på, for kun et år efter tegnerens død har veteran nr. 1 blandt danske tegneserieudgivere, Jens Peder Agger, kastet sig selv og sit forlag Bogfabrikken ud i dette seksårige kæmpeprojekt: 50 års seriestriber udgivet i 25 bind, 4-6 stykker om året. Udstyret med forklarende for- og efterord af folk med forstand på sagen. For det første Agger selv, der allerede i 1980'erne dokumenterede sin ægte kærlighed til serien med udgivelsen '10.000 dage med Poeten og Lillemor'. Men dertil kommer i bind 1 et biografisk efterord af Kristoffer Mogensen, en af tegnerparret Gerda Nystad og Jørgen Mogensens tre børn, og i dag medredaktør af DR TV's magasin 'Troldspejlet'. Tør humor Moon hed Mogensen blandt venner i den ungdom, hvor han - i øvrigt ligesom tegnefilmmanden Børge Høst - delte sit liv mellem jazz og tegnearbejde og blandt andet nåede at bidrage til den første danske tegnefilm, 'Fyrtøjet'. Sønnens portræt af faderen og hans udvikling, i mange år i parløb med 'Hudibras'-redaktøren Cosper, er i sagens natur tæt informeret, men uden at blive privat. Blandt andre sympatiske egenskaber har han tilsyneladende arvet den tørre, usentimentale humor - en god vaccine mod patos. Mogensen tog gerne selv Shakespeare som vidne på, at »korthed er viddets sjæl«, og i dén ånd samarbejdede han selv gennem cirka 30 år med tegnerkollegaen Mogens Dalgård, snarere partner end 'neger'. Skarpt blik og højt humør Derom skriver både Agger og Ellen Mortensen - der levede sammen med Dalgård til hans død i 1989 - i 2. bind, som også rummer tegneseriehistorikeren og -leksikografen Anders Hjorth Jørgensens første artikel om seriens skiftende adresser: Politiken, Dagens Nyheder, Politiken, Berlingske Tidende og Politiken igen. Foruden alle de andre danske aviser, der trykte de 'brugte' striber. Disse første bind begynder med dagstrippens første tilbagevenden til Politiken i 1961. De foregående elleve år vil blive samlet op i senere bind, lover udgiveren, og dér vil man også finde stof om filmatiseringen af serien samt om alle Mogensens andre tegneserier fra det halve århundrede. Fra efterkrigsårenes mangelsamfund til årtusindskiftets overflodsditto holdt han blikket skarpt, blækket flydende - og humøret højt.