En jødisk historiker findes myrdet i sin lejlighed i München. Morderen har tværet væggene til med hagekors og nynazistiske slagord, og politiet er tilsyneladende tilbøjelig til at tro, at historikeren virkelig er blevet offer for rabiate antisemitter. Den israelske efterretningstjeneste er af en anden mening og genindkalder sin tidligere superagent Gabriel Allon, som nu lever under navnet Mario Delvecchio og er en førende kunstkonservator. Allon forlader den kirke i Venedig, hvor han står for restaureringen af et berømt Maria-billede, og kaster sig ud i opklaringen. Det viser sig, at den dræbte var ved at lægge sidste hånd på en bog om den katolske kirkes medansvar for holocaust; dette arbejde var muligvis årsagen til, at han blev myrdet. Fra München fører morderjagten Allon til den jødiske ghetto i Venedig og videre til London, Wien, et kloster ved Gardasøen og endelig til Rom og Vatikanet, hvor den voldsomt handlingsmættede historie når sit imponerende klimaks. Rabbinerdatter og hemmelig agent Tempoet er højt, for Allon har kun begrænset tid til at løse sin opgave: Hans modstandere er nemlig en ekstremt højreorienteret katolsk organisation, som har planer om at myrde den nyvalgte pave Paul VII, når han få dage efter historiens begyndelse vil træde frem i Roms synagoge for at bede om forladelse for kirkens synder. Mordet skal udføres af en professionel lejemorder kendt som Leoparden, der har en fortid som præstestuderende og venstrefløjsaktivist, men som nu har slået sig ned som livsnydende velhaver i en schweizisk alpehytte. Foruden Leoparden er Allon også oppe imod diverse italienske politikorps og efterretningstjenester, som tror, at han er ude på at myrde paven, men heldigvis har han også gode hjælpere, bl.a. i skikkelse af en billedskøn og overordentlig handlekraftig veneziansk rabbinerdatter og hemmelig agent. Virkningsfuld baggrund Vatikanets mand er som antydet en meget kulørt actionhistorie, hvor læseren må bære over med visse urimeligheder. Det gør man på den anden side gerne, for historien er særdeles velfortalt og ualmindeligt medrivende. I modsætning til f.eks. Dan Brown, der i 'Engle og dæmoner' henlægger sin fantastiske handling til en slags James Bond-udgave af Italien og Vatikanet, gør Silva sig megen umage med at føje sin vilde historie ind i en realistisk ramme. Det lykkes godt for ham og er med til at gøre hans roman så læseværdig. Hvad den katolske kirkes forhold til nazismen og holocaust angår, læner Silva sig ensidigt op ad forfattere som D.J. Goldhagen og John Cornwell, hvis opfattelse af den daværende Pius XII som nazivenlig aldrig har været uden vægtige kritikere, og som især er blevet nuanceret og effektivt modsagt, efter at stadig større dele af Vatikanets arkiver i de senere år er blevet åbnet for forskerne. Ikke desto mindre er Silvas historie om ledende kirkefolks hemmelige aftale med nazistiske topembedsmænd en spændende konstruktion og en virkningsfuld baggrund for plottet.