Unge mennesker med rastløse sjæle drivende for vind og vejr. Svære at chokere, endnu sværere at målrette. En næsten udflydende, hedonistisk reaktion på det traditionelt strengt hierarkiske samfund. Prestigiøs Akutagawa-pris Det synes at være et gennemgående træk i en del japanske romaner. Selvfølgelig ikke mindst dem skrevet af unge forfattere, og Hitomi Kanehara var kun tyve år, da hun debuterede med 'Snakes and Earrings'. En lille kompakt og kompetent roman, der året efter gjorde hende til den yngste modtager nogensinde af den prestigiøse Akutagawa-pris. Ekstase som endemål Med en roman, der foregår her og nu, men i sin udforskning af seksuel ekstremisme kan siges at knytte an til Nagisa Oshimas 31 år gamle film 'I sansernes vold'. Men hvor Oshima skildrede den seksuelle ekstase som en endemål i sig selv, er ekstasen hos Kanehara i høj grad tilknyttet afdelingen for accessories. Stadig mere voldsomme former for piercing, stadig mere drabelige tatoveringer. Fiskesnøre og en rask beslutning Den 19-årige fortæller Lui falder for en ung mand med rødt punkhår. Ikke takket være Amas hårpragt, men på grund af hans bogstavelig talt kløvede tunge. Et ærligt menneske med en slangetunge. Sådan én vil Lui også have. Det er en lang og smertefuld proces, hvor stadig større stykker metal skal udvide hullet i tungen, indtil det er så stort, at det sidste lille stykke kan klares med et stykke fiskesnøre og en rask beslutning. Det kræver tålmodighed, men tålmodighed har Lui ikke meget af. Smerten er hun ikke bange for. Den er det livstegn, hun ellers har svært ved at mærke, når hun driver ind og ud af sit liv. At opsøge fysisk smerte som et tegn på liv. Det kan synes en banal pointe. Ligefrem ny er den ikke. Ekstremsøgende Men Kanehara har formet den eksistentielt sadomasochistiske historie som et stilfuldt og intenst lille trekantsdrama. Tredjepart er den gådefulde og sadistiske tatovør Shiba-san, som bliver Luis elsker. Det er erotik, som bevæger sig på dødsfaldets afgrund. Det er her, Lui finder livstegn. Det er her, livet bliver dødsensfarligt. Enhver forestilling om leg bliver fejet af bordet, da Ama banker en mand ihjel. Lui er chokeret. Men egentlig ikke moralsk rystet. Det er sådan, livet er. Det er det, hun søger. Ikke en roman for sarte sjæle. Især ikke det med tungen! Men en skarp og disciplineret ankomst fra en ung forfatter i den ekstremsøgende ende af det litterære livsforløb.