Det er meget vidtløftige spørgsmål, Jytte Borberg lader være kapiteloverskrifter i sin nye roman. De kan f.eks. lyde: 'Er sandheden i det, som glemslen ikke kan udslette?' 'Har vi ret, når vi siger, at evigt ejes kun det tabte?' 'Hvor ser vi vores sande ansigt - i spejlet eller i en andens øjne?'. Minder og fantasier Jytte Borberg lader situationer og skildringer af fragmenter af levet liv gøre det ud for en slags svar. 'Fantomsmerter' hedder den lille roman. Selve titlen peger på det, der både er der og ikke er der. Det, der ikke længere er der for Sonja, er de to døde sønner og manden, ligeledes afdød. Livet er der på en tvetydig måde, i minderne om det forgangne og i fantasierne og ønskerne om det nuværende og kommende. Flyvende nætter Sonja er i gang med at skrive en roman, men har efterhånden tabt overblikket over de 1.000 sider. Hun er forfatter, men har endnu ikke udgivet noget. Hun venter besøg af en russisk professor, som hun korresponderer med. Et besøg, hun ikke ønsker, men efterhånden som det trækker ud og ser ud til at løbe ud i sandet, bliver hun meget opsat på det. Asfaltingeniøren er til gengæld meget ønsket efter et par flyvende nætter i hendes seng, men mere ser det ikke ud til at blive til. Absurd humor Til gengæld har hun så sine romanpersoner, som er næsten lige så nærværende som mennesker i kød og blod. Eller måske mere. For udspiller meget af omgangen mellem mennesker sig ikke i fantasien, synes Borberg at spørge. Hele forfatterskabet igennem har hun undersøgt fantasiens rolle. Virkeligheden har porøse vægge, og »surrealistiske billeder og glødende ønsker« fylder Sonja, der ligesom sin forfatter bliver høj af ord som 'Venuspassage' og 'pukkelbump'. Det sidste har hun lært af asfaltingeniøren. Vi er både højt oppe at flyve og langt nede på jorden i denne roman om tilværelsens fylde og ikke mindst, som dyster og dunkel underbund, mangel på samme. Borberg skriver med sin sædvanlige absurde humor om den livshungrende Sonja. Det er en underfundig roman, der lever i kraft af enkeltstående passager mere end af sammenhængende svar. Dem er en forfatter på Borbergs alder formentlig for længst færdig med at give. Men spørgsmål stiller hun stadig.