0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lir anno 1351

Klassisk softcore porno vækker stadig til latter og eftertanke.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sidste gang, jeg læste de hundrede små historier, der udgør Boccaccios 'Dekameron' (1351), var jeg ung litteraturstuderende, og de var obligatorisk pensum i litteraturhistorie.

Jeg lo meget under læsningen, kan jeg huske.

Og så bladrede jeg frenetisk rundt efter de mest lirede og løsslupne passager, hvor munke og nonner føler sig »bestormet af kødets naturlige kald« og leverer oneliners af typen:

»Når jeg smider munkekutten, madonna Agnesa, svarede Rinaldo, - og det skal ikke tage mig mange øjeblikke, vil De se, at min glæde ikke er mindre end hos alle andre mandfolk«.

Uartig morskab
Til jer, der ikke har læst dette Sydeuropas burleske svar på '1001 nats eventyr', så strækker det sig over ti dage i det pesthærgede år 1348.

Stedet er Firenze, stemmerne tilhører syv kvinder og tre mænd, og sammen beslutter de at flygte til et slot uden for byen, før pesten gør det af med dem.

Her holder de både manden med leen og tanken om hans ødelæggelser på behørig afstand ved at fortælle hinanden de historier, som 'Dekameron' er gjort af. På skift og til stor, rødkindet morskab. Især, selvfølgelig, når historierne er uartigere, end moralen tillader.

Uerotiske tegninger
I nærværende, letlæste udgave behøver man ikke at bladre så meget rundt som tidligere for at finde dem. For Kåre Bluitgen har taget konsekvensen og gendigtet den gamle støders femogtyve frækkeste fortællinger, mens Mette Marcussen har illustreret.

Hvorvidt sidstnævnte er gjort »med humor, poesi og indføling«, sådan som bagsideteksten hævder, er nok en smagssag. Personligt synes jeg, at Marcussens streg er påfaldende uerotisk og moderne a la seksualoplysningsbog holdt ud i strakt arm.

Kvindelige lagengymnaster
Til gengæld er Kåre Bluitgen såre velskrivende, og læser man historierne drypvis, fungerer de absolut efter hensigten. Nemlig som lattervækkende softcoreporno, der samtidig vækker stof til eftertanke.

For de kunne lige så vel være skrevet i overmorgen og ikke for 654 år siden. Så forfriskende virker deres syn på det hellige og ædle, der sjældent har spor med kirken og adelen at gøre, for ikke at tale om deres syn på seksualitet. Her er det nemlig oftest kvinderne, der er lagengymnaster på OL-niveau, og mændene, der dårligt har nået grundformen.

»Hvad skulle jeg have gjort med det, jeg havde tilbage, efter at min mand havde taget alt det, han havde lyst til?«, spørger f.eks. en utro ægteviv, og en anden giver sin mand følgende overhaling, før hun skrider med en primaviril sørøver:

»Hvis du gav folkene på dit gods lige så mange feriedage, som du selv har taget fra pløjningen af min lille mark, så ville du aldrig høste et kornaks«.

Ensformigt
Min eneste indvending mod nærværende udvalg er i grunden, at mange af historierne ligner hinanden som onsdagsknald på vanemåden. Det er da meget hyggeligt, men i længden savner man lidt variation over temaet scor og knep.

For hovedhistorien er oftest: Laber, gift skår i kedsommeligt ægteskab scorer ridderlig/liderlig ungkarl uden om sin ægtemand. Tit er han jaloux. Endnu tiere et fæ.

Alternativt: Gammelliderlig munk/nonne/abbed/abbedisse scorer ungmø/ungkarl til UG med sol, måne og stjerner. Eller omvendt, som det sker i den muntre historie om den libidostyrede Masetto, der tiltusker sig arbejde som gartner i et nonnekloster ved at spille døvstum.

Af samme grund kan han da heller ikke så godt beklage sig, da den ene nonne efter den anden viser sig ridelysten hen ad siestatid. Men hvad skal den stakkels mand dog gøre, da alle nonnerne møder frem?

Advarsel
I 1929 advarede den danske oversættelse om, at visse af novellerne var »så dristige og løsslupne, at samlingen i sin helhed ikke er god læsning for unge, ubefæstede gemytter«.

Den advarsel er der bestemt ingen grund til at viderebringe i dag, for 'Dekameron' er ikke mere liret end en gennemsnitlig musikvideo på MTV. Til gengæld er den helt sikkert morsommere. Og langt mere bemærkelsesværdig.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce