Først var der de to digtsamlinger, 'Tak' og 'Ærgerligt, ærgerligt', begge voldsomt roste og det med god grund; sødmefyldte, hverdagsnære, forelskede og finurlig-virtuose digte fra Lone Hørslevs (f. 1974) hånd var og er det - men nu er der brudt hul igennem til prosamuren, med romanen 'Fjerne galakser er kedelige'. Og hvilket fantastisk hul! Man skal vare sig for oppustede sammenligninger, der hurtigt devaluerer sagen, men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at her har vi at gøre med en ung, kvindelig ny-opfindelse af gamle Joyces stream-of-consciousness, det kunne næsten lyde som en meget hørslevsk iværksættelse af en genopstanden Molly Bloom, f.eks. på første sides direkte begyndelse: »På din bog, du siger, der ER nu ikke noget som ferie!«, hvor det er kommateringen der er utrolig. Hvad er rammen? Tre ferier Førstepersons jeg-fortælleren 'Lone' beretter i omvendt kronologisk rækkefølge om sin skiferie i 2005, sin juleferie i 2004, og sin ferierejse til Afrika i 1999. I 1998 mødte hun sit livs 'du', den unavngivne læge-mand, og sammen har de datteren Rose, på en 4-5 år (anno 2004-5). Teksten former sig som Lones springende monolog, med fokus på små og mindre begivenheder på disse tre ferier, og med hyppige erindrings-spring tilbage til barndommen på Holstebro-egnen engang i sen-halvfjerdserne, samt tiden før læge-manden kom ind i billedet. Nært og intimt Stemmen er fænomenal, ekstremt omhyggeligt veksler den i bittesmå brudfrie overgange mellem en fortælle-kæde og så alle hånde digressioner og associationer, der som smurt i symaskineolie indflettes i fint timede ryk og hak; og det i et talesprog, der muntert understøttes af brugen af versaler og italics. På overfladen rummer titlen en god del af tekstens drift og ærinde: Fjerne galakser er kedelige (som det siges s. 60), det interessante og det egentlige ligger i det nære og det intime, det dagligliv og det hverdagsliv, der jo nu engang udgør broderparten af vores tilværelse; al tale om ufoer og det fjerne og eksotiskes tillokkelse afvises som noget, der ved nærmere inspektion ofte viser sig at være banalt og kedeligt - hvorimod det nære er proppet til randen med stilfærdig (eller larmende) mærkværdighed, pudsigheder, bizart morsomme optrin, skræmmende dramaer og vilde konflikter, ikke at forglemme sødme og varme og ro og glæde. Derfor er der ikke nogen modsigelse mellem hverdags-sporet og så det, at alt jo foregår i ferierne, for ferierne er påfaldende gelinde og dagligdags. Turbulente hverdags-galakser Ak, der er så umådeligt meget mere på færde her, død, og humor, rastløshed og tegnsætning, kærlighed og skilsmisse - men for sytten da: De her nære galakser er fordømt interessante og forførende, båret af en stemme og et gemyt, der snildt kan blande sig med og smyge sig rundt om Molly Blooms frivole og stille 'ja!' til livets turbulente hverdags-galakser.