Der er en lille uge til jul og vi befinder os i verdens største lille hovedstad, det forjættende og fortryllende Reykjavik. Nede i kælderen på byens næststørste og i hvert fald meget fine hotel findes liget af en mand i slutningen af 40'erne. I julemandstøj, et dybt knivstik i brystet og et kondom på sin tissemand. Meget mystisk Så helt naturligt ankommer Arnaldur Indridasons sædvanlige politifolk til åstedet: Den knappe og indestængte knudemand, Erlendur, den følsomme mor og politikvinde Elinborg og så den smarte og strømlinede Sigurdur, alle tre for at opklare mordet på en mand, ingen rigtigt kendte. Hvad er der sket med denne enspænder, som i tyve år var hotellets dørvogter og lejlighedsvis julemand for dets børn? Noget med en fortid som barnestjerne for over 30 år siden og så for nylig fyret, fordi etablissementet har fundet sparekniven frem. Men hvorfor et fotografi af filmstjernen Shirley Temple fra 1939 på ofrets væg, og hvad betyder præservativet med spyt på spidsen? Og så dukker en engelsk samler af underlige plader med sjælden korsang i almindelighed, syngende drenge før puberteten i særdeleshed, op blandt de mange gæster i huset med 200 værelser. Alt er meget mystisk, især da også personalet har flere lig i skabene end i en middelstor bedemandsforretning. Traurig elegi Samtidig undersøger Elinborg en ækel sag om en stakkels dreng, som er blevet mishandlet af sine kammerater eller muligvis af en far, der i øvrigt som forretningsmand levede på fallittens rand. Således løber den røde tråd i Arnaldur Indridasons tredje krimi på dansk, 'Stemmen', en traurig elegi om barndommens misrøgtede landskab og de stakler som boede i dens mørke dale. Smerteligt og saririsk 'Stemmen' er en både velskreven, veltilrettelagt og velturneret politiroman, som bekræfter forfatterens ry og position som en af Nordens mest interessante krimiforfattere. Som endog bruger genren til andet end elementær spænding. Bogens signalement af dejlige Island er som sædvanligt både syrligt, smerteligt og satirisk og lægger ikke fingre imellem med hensyn til at hudflette Sagaøens småtskårne, bigotte og egenhændige udgave af Janteloven. Indridason er en yderst litterær forfatter, som gerne citerer fra det store udlands kanon, kulturelt bekymret over sin nations firkantede pendling mellem halvcalvinsk puritanisme og at være modesmart i tøjet fra Calvin Klein. Ja, den stigende amerikanisering og kommercialisering af det bedste ved den nordatlantiske livsstil. Kanske Arnaldur gentager sig selv her og der. Vi skal endnu en gang høre om Erlendurs traumatiske fortid, hans tomme liv som dårlig far og datteren Evas tragiske spleen og stofmisbrug. Nyere læsere kan roligt begynde her, men glem endelig ikke de to første! Og det skal understreges kraftigt, at 'Stemmen' også har solstrejf, sund humor og anslag af en romance for Valgerd og så en anden, du selv må læse hvem er. I denne medrivende og spændende krimi fra det moderne Island med de forne rødder.