Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Ulveøen. Isoleret fra omverdenen, slår Lajla sig ned i skovene ude for Vancouver i Canada. Det bliver begyndelsen på en ensom og lærerig proces. Arkivfoto: Peter Klint

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og 20 procent rabat på Saxo Premium. Læs mere på politiken.dk/plus.

Bogen 'Ulveøen' er en lille skål med god medicin

Som romankunst er Lajla Rolstads anden roman ikke den store åbenbaring, men den har et nærvær og en længsel efter at blive fri for angsten.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lajla Rolstad er endnu en norsk forfatter, der skriver med sit eget navn i hovedrollen. Den Lajla Rolstad som i romanen ’Ulveøen’ slår sig ned i Canadas dybe skove i nærheden af Vancouver på stillehavskysten for at blive ’housesitter’ og finde sig selv, er tilsyneladende identisk med forfatteren Lajla Rolstad. I hvert fald har de begge skrevet en roman med titlen ’Nekronauten’.

’Ulveøen’ er den 38-årige Rolstads anden roman. I modsætning til de norske kolleger Tomas Espedal og Karl Ove Knausgaard lægger Rolstads brug af eget navn og historik ikke op til dybsindige overvejelser om forholdet mellem biografi og fiktion. Der er ikke noget på spil i gråzonerne og ingen foruroligende ligninger mellem liv og kunst, der ikke så ligetil går op. Gråzonerne ligger andre steder.

’Ulveøen’ er en fortælling om en ung norsk forfatter, der både er på flugt fra sit liv og på jagt efter meningen med det. ’Ulveøen’ er en rejse ud i naturen og ind i sindet. En helingsproces, der skildrer en moderne ung kvinde med et handlekraftigt gemyt og en skrøbelig psyke, der måske ikke er så bristefærdig endda.

Tonen er absolut moderne, når Lajla sidder og skriver på sin bærbare computer på Sophie’s Café langt pokker i vold ude i ødemarken. Samtidig er prosaen mest af alt beat i sit på en gang rastløse og kontemplative tråd. Men hvor beatgenerationens rastløse rejseskribenter altid var ensomme ulvemænd, er også denne bastion nu indtaget af en kvindestemme. Der lytter til ulvene hyle og iagttager edderkopperne spinde.

Lajla skal lære ensomheden at kende. De fleste af de mennesker, hun knytter forbindelser til, er af indiansk afstamning. Hun kommer tæt på mennesker, der som noget helt naturligt har en animistisk opfattelse af den altomgivende natur, og det giver naturligt nok Lajla Rolstads fortælling en ekstra dimension. Den er ikke demonstrativt indianerspirituel, men snarere sådan lidt yogaåben over for verdensåndens hvisken.

’Ulveøen’ er en roman om at udvide sit blik for verden og om at udforske ensomheden og stilheden. Men det er også en arketypisk fortælling om en ung kvinde, der nærmest af princip falder for mænd med så megen ballade og alkoholisk ulykke i bagagen, at det kun kan gå galt.

Formet af modgang

Lajla er bemærkelsesværdigt ureflekteret, men til gengæld stærkt tårevædet i forhold til den ret indlysende problematik. Besværlige karismatiske mænd går åbenbart aldrig af mode!

Mere interessant er det skred i selvforståelsen, som ensomheden og afsondrethedens udfordring udløser. Lajla har en lang forhistorie med angst og medicinering. Seks måneders indlæggelse på psykiatrisk for depression og bagefter skammen over egen skrøbelighed.

Men placeret langt væk hjemmefra in the middle of nowhere i et hus, hvor hun kan høre ulvene fra Ulveøen hyle, opdager Lajla efterhånden, at angsten i hvert fald til dels har været en fortælling, hun på et tidligt tidspunkt har fået indlejret i sin selvforståelse. Næsten som en fiktion.

Da det gradvist går op for hende, at hun ikke faktisk ikke stikker op for bollemælk, når det kommer til stykket, begynder angsten at gå i opløsning som et fantom, der hører den trygge kultur i opvækstens Norge til. Ude i den barske natur vokser en ny modstandskraft og eventyrlyst frem i hende. Da først hun overvinder frygten, forsvinder også angsten.

Hun holder op med at tænke så meget. »Alt virker så betydningsløst, sammenlignet med livet herude«, konstaterer hun og rækker ud efter skålen med shamanens medicin.

Også ’Ulveøen’ virker som en lille skål med god medicin. En lille roman om at finde sig selv i livet, som helt bevidst går i ring omkring sig selv i skoven. Som romankunst er Lajla Rolstads anden roman ikke den store åbenbaring, men den har et nærvær og en længsel efter at blive fri for angsten, som kaster et fint blafrende, indefrakommende lys på naturen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden