Hans Otto Jørgensen, en af Danmarks uden tvivl bedste forfattere, har udgivet en ny bog, ’Revolutionær – en Andy Warhol-komposition’, hvilket ikke i sig selv er bemærkelsesværdigt, når man tænker på, hvor mange bøger han har skrevet siden debuten, ’Tårnet’,i 1989. Især var årene 2005-12 præget af en noget nær manisk produktivitet, der resulterede i Ida og Axel-trilogien og det, jeg opfatter som forfatterskabets hovedværk(er), en selvbiografisk romanserie i foreløbig fire bind: ’Hestenes øjne’, ’The Factory’, ’Sæt Asta fri’, og ’Strange Days Indeed’.Når den nye bog alligevel er bemærkelsesværdig – og denne måde at kursivere på har Jørgensen nærmest patenteret efterhånden – skyldes det, at forfatteren med denne bog på en måde har skabt en retrospektiv udstilling over sit eget forfatterskab.
Persongalleriet er således velkendt for kendere af forfatterskabet: Vi møder Indianeren, JimJim, MissMolly, Onkel og Bell (også kendt fra romanerne ’Tårnet’ og ’Indianeren’). Vi er i det samme smadrede landskab og miljø som altid, i det, jeg vægrer mig ved at kalde Udkantsdanmark, men som i hvert fald er det yderste af Jylland, Herrens eller Lars Tyndskids mark (det lille frimærke af jord, man kommer af, som William Faulkner ville sige). Vi hører om stofmisbrug, forfald, vold.
