0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: ’Revolutionær – en Andy Warhol-komposition’ er en raserende retrospektiv monsterroman

Hans Otto Jørgensen vender i sin nyeste bog tilbage til det smadrede landskab og miljø, hans tidligere bøger bevæger sig rundt i.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marcus Bjørn Trappaud
Foto: Marcus Bjørn Trappaud

Hans Otto Jørgensen er en af landets bedste og mest produktive forfattere.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hans Otto Jørgensen, en af Danmarks uden tvivl bedste forfattere, har udgivet en ny bog, ’Revolutionær – en Andy Warhol-komposition’, hvilket ikke i sig selv er bemærkelsesværdigt, når man tænker på, hvor mange bøger han har skrevet siden debuten, ’Tårnet’,i 1989. Især var årene 2005-12 præget af en noget nær manisk produktivitet, der resulterede i Ida og Axel-trilogien og det, jeg opfatter som forfatterskabets hovedværk(er), en selvbiografisk romanserie i foreløbig fire bind: ’Hestenes øjne’, ’The Factory’, ’Sæt Asta fri’, og ’Strange Days Indeed’.Når den nye bog alligevel er bemærkelsesværdig – og denne måde at kursivere på har Jørgensen nærmest patenteret efterhånden – skyldes det, at forfatteren med denne bog på en måde har skabt en retrospektiv udstilling over sit eget forfatterskab.

Persongalleriet er således velkendt for kendere af forfatterskabet: Vi møder Indianeren, JimJim, MissMolly, Onkel og Bell (også kendt fra romanerne ’Tårnet’ og ’Indianeren’). Vi er i det samme smadrede landskab og miljø som altid, i det, jeg vægrer mig ved at kalde Udkantsdanmark, men som i hvert fald er det yderste af Jylland, Herrens eller Lars Tyndskids mark (det lille frimærke af jord, man kommer af, som William Faulkner ville sige). Vi hører om stofmisbrug, forfald, vold.

Vi hører om forfatterens barndom, de samme traumatiske begivenheder, da han som barn blev sparket halvt ihjel af et par kvier, da farmoren dør, da søsteren dør (også kendt fra bl.a. ’Hestenes øjne’). Her er for eksempel Lonny, som dør af en overdosis: »Blinkene fra den holdende ambulance nedenfor, som ligesom i stød oplyser blomsterfrisen midtvejs oppe på den høje væg, fortæller på én gang Indianeren, at det er virkeligt, sandt. Hans skrig fortæller det, fylder det hele, og JimJim ved det nu og slår korsets tegn, mumler den tillærte besværgelse, fra en fjern barndom, de fylder det hele, hver for sig, med deres kroppe, deres lyde, men som en karikatur af sig selv og det, der hidtil har skullet forestille at binde dem sammen: retten til at leve det liv, de mente var deres. – Lonny er død«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce