Lyt til artiklen
»Når hyldesttaleren rejser sig fra magthavernes bord og åbner munden, og man mellem hans tænder ser resterne af måltidet, lytter man til hans hyldesttale med tvivl«.
Jeg har fjernet de linjebrud, som man plejer at sætte ind i gengivelse af digte, for at vise, hvor prosaisk Brecht skriver, ligeud ad landevejen. Det poetiske ligger i det håndgribelige. Her er ingen abstraktioner om bestikkelse og spytslikkeri. Digtet underviser i kildekritik med en teaterinstruktørs blik. Hold øje med madresterne mellem talerens tænder, og spørg, hvor maden kommer fra!
