Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Romanen består af de dagbogsoptegnelser, som holder gang i Hendrik, der overtaler sig selv til ikke at jamre som mange af de andre beboere.

Romanen består af de dagbogsoptegnelser, som holder gang i Hendrik, der overtaler sig selv til ikke at jamre som mange af de andre beboere.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som abonnent får du 15 procent rabat i Boghallen og Saxo Premium til 79 kr. om måneden. Læs mere på politiken.dk/plus


Anmeldelse: Hendrik Groens hemmelige dagbog om plejehjemslivet viser, at venskaber er tilværelsens livline

Romanen er en humoristisk fortælling om at blive gammel på et plejehjem. Det er opløftende læsning på trods af de dystre undertoner.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alderdommen indebærer prøvelser for de fleste, uanset hvor elitealdrende man er – eller foregiver at være i et samfund, hvor det gælder om at holde sig evigt ung. I hvert fald indtil man endeligt må kaste håndklædet i ringen og flytte på plejehjem.

Det har den hollandske Hendrik Groen skrevet en meget morsom roman om med den lange titel ’Forsøg på at få noget ud af livet – 83 1/4 årige Hendrik Groens hemmelige dagbog’. Forfatteren Hendrik Groen er et pseudonym, og hvem der gemmer sig bag det, vides ikke. Dermed heller ikke forfatterens alder, så jeg nøjes med at sige, at hvem vedkommende nu end er, skriver han (?) med veloplagt humor og selvironi om livet gennem et år på plejecenter Aftenrøden i Amsterdam.

Hver dag er umagen værd. Eller i hvert fald én ud af to dage. Der skal også være hviledage, ligesom i Tour de France

Romanen består af de dagbogsoptegnelser, som holder gang i Hendrik, der overtaler sig selv til ikke at jamre som mange af de andre beboere, »men bare arbejde hårdere for, at hver dag er umagen værd. Eller i hvert fald én ud af to dage. Der skal også være hviledage, ligesom i Tour de France«.

HENDRIK STIFTER foreningen Gammel-men-ikke-død-klubben, hvis formål er at forsøde alderdommen ved hjælp af udflugter. Klubben består af seks medlemmer, der jævnligt sidder ved samme bord i spisestuen, og ideen er, at de på skift skal arrangere udflugter for hinanden.

De er ret opfindsomme. Et madlavningskursus (stor succes, selv om ingen bagefter kan huske opskrifterne). Et golfkursus (ingen succes, for de kan ikke ramme bolden, men drinksene og snacksene var gode). Casino (højt humør). Tai chi-workshop (kan også dyrkes med rollator). Der bliver set med misundelige øjne på dem af de andre beboere, når de oprømte vender hjem fra udflugterne. Klubben morer sig, der er noget at planlægge, tage sig til. Hvis der er et budskab i denne bog, er det, at venskaber er livlinen i tilværelsen. Familiemedlemmers (pligt)besøg spiller en forbløffende lille rolle.

ROMANEN Indeholderen del galgenhumoristiske iagttagelser af ældrepleje, nedskæringer – der altid kaldes noget andet som for eksempel omstrukturering – og et portræt af en forstander, der kvæler ethvert initiativ med henvisning til reglementet og bestyrelsen. Det skal ikke gå for lystigt til i denne dødens forhal, forstår man, og det er morsomt at læse Hendriks træfsikre kommentarer. Han konstaterer lakonisk, at »Børn ler hundrede gange pr. dag. Voksne kun ca. 15 gange. Et sted undervejs er vi holdt op med at le«.

Nu er der sådan set ikke så meget at grine af, når det ene klubmedlem får et slagtilfælde, et andet får amputeret underbenet, og en tredje kan se frem til overflytning til den skærmede afdeling på grund af tiltagende Alzheimers. Så meget desto mere grund er der til at holde humøret oppe, le og hjælpe hinanden, mener Hendrik, der skaffer sig en elscooter, da benene ikke længere duer, og en ble, da inkontinensen ikke længere kan kontrolleres. Han diskuterer dødshjælp med sin læge, når den tid måtte komme.

»Jeg kan ikke gøre virkeligheden kønnere, end den er: på én gang trist, hård og lattervækkende«, lyder det til sidst i Hendriks dagbog. Hans anonyme forfatter ejer humorens nådegave og får sat læserens lattermuskler og eftertanker i gang, godt hjulpet frem på dansk af Birthe Lundsgaards oversættelse.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden