Under den danske regntid er jeg søgt i læ med Stefan Zweigs biografi om Honoré de Balzac. Zweigs sidste værk er stadigvæk læseværdigt, men meget præget af hans borgerligt gammeldags litteratursyn.
Franskmandens psykologiske portrætter af forsømte, forførte og forladte kvinder påskønner østrigeren således højere end de spektakulære plots med klassekamp iklædt kriminelle gevandter. Men i dag ser litteraturvidenskaben ham mere som den første moderne realist med motivkreds om samfundets labyrintiske lovbrud. Hvilket gør Balzac lige så meget til krimiens fader som Poe og Doyle.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.


























