Åh, postproduktiv poesi. Som så mange andre har jeg det blandet med den. Betegnelsen postproduktiv er oprindelig den franske kurator og kunstkritiker Nicolas Bourriauds, og når den bruges om poesi, henviser den til, at et postproduktivt digt (i sin reneste form) ikke består af original, men af allerede eksisterende tekst, hentet fra andre værker og også gerne helt andre sammenhænge end litteraturens. Eller at digtet på anden vis ikke så meget skrives som organiseres eller bare iværksættes af en digter.
Når den amerikanske digter Kenneth Goldsmith udgiver en bog i eget navn, hvor han har transskriberet nyhedsdækningen af bl.a. mordet på JFK, Columbine-massakren og terrorangrebene 11. september 2001, er det altså et skoleeksempel på postproduktiv poesi.
