Findes der noget mere menneskeligt end ønsket om »at være noget. . . at være en del af verdens samlede fortællinger?«. Og om nødvendigt selv forsøge »at indskrive sig i menneskets åndshistorie, at finde sig en plads i altings sammenhæng, at tænke sig ind i verdenshistorien, at væve sig ind i altets store vævning?«.
Stemmen, der spørger sådan, tilhører vist hovedpersonen i denne megaloromantrilogi: En svagelig ung mand ved navn Josef Löwe, født i Reykjavik 27. august 1962, ligesom sit litterære ophav, den islandske forfatter og 2005-modtager af Nordisk Råds litteraturpris, Sjón. Og dog: Josefs historie begynder faktisk allerede i 1943, for da undfanges han ifølge trilogiens første del, ’Dine øjne så mig’, der udkom på islandsk i 1994.
