Lyt til artiklen
Digteren Duncan Wieses ’Tityrus’ er en overraskende debut. Den er overraskende, fordi den bærer genrebetegnelsen ’Pastoraler’ og faktisk er en slags moderne pastoraler, men den er også overraskende, fordi den nogenlunde lykkes med det.
Et eksempel i form af et digt (jeg kalder det digte, for det er også digte, but who cares?) hedder ’SKOVEN’: »Tityrus går ind under kronerne/han glider i mudderet og griber om en kvist/skoven afløses kort af en campingplads/en ung pige med en hund smiler til/ham mellem hækkene hun er på ferie/Tityrus skynder sig ud af vejen forbi kiosken«.
