Når jegfortælleren i Lea Marie Løppenthins nye roman hedder Frank, og hendes datter er en græshoppe, der hedder Per, kunne man tro, at det var en meget queer pointe – cross gender og cross species på tværs af køn og art ... Men det er det ikke (kun), for ’Per’ er en forkortelse for ’Persefone’, høstgudinden Demeters datter, som kun er hos sin mor i sommerhalvåret; om vinteren bor hun hos Døden i underverdenen.
Demeter-myten danner undertekst til Løppenthins roman, hvor Persefone fødes ud af fortællerens øre: »Da jeg var otte år, hørte jeg et KNIPS, som når man træder på et giftigt snebær i sin have, Ud af mit venstre øre sprang Per, hun havde boet bag trommehinden længe. (...) Det var min blide mormor, der foreslog et navn til hende: Persefone. Men min græshoppedatter, hun sagde nej. Persefone! Det er for langt, det har jeg ikke tid til, sagde hun. Så det blev Per i stedet for«.
Det sidste lyder vitterligt som teksten til en lidt syret ballade af Bob Dylan eller Joan Baez, og gennemgående er der noget rockepos over Franks måde at fortælle sin livshistorie på. Per bliver født, kort før Frank og familien følger med Fars diplomatjob til Bangladesh, og hun bliver lokket til dødsriget af en påskelilje med hundrede blomstrende hoveder, da de er tilbage i Danmark, og Frank er i den tidlige pubertet, og forældrene er blevet skilt og gift med nogle andre.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
