Lyt til artiklen
Der er gået hul på noget. Et par uldvanter rives op langs en husmur, og jegfortælleren kan ikke længere holde opkastet tilbage. Midt på gaden giver Peach los. Hun er også kommet til skade, bløder ikke bare fra knoerne, men fra flere andre steder på kroppen.
Walisiske Emma Glass’ debutroman ’Peach’ er en kort og sær bog, som især drives frem af rim og rytme og af assonans og allitterationers vellyd. Uafbrudt ser man teksten hakke sig selv ned til ultrakorte udsagn og sætninger, for få forfattere er så hooked på punktummer, som Glass er. Hun bruger dem som sorte konturstreger, der på højdramatisk vis understreger alting.
