0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

2 hjerter: Seriøst? Scientology-afhopper får forbløffende lidt ud af sin spektakulære fortælling

Mariette Lindstein trækker på sin egen fortid, men gør sin roman en bjørnetjeneste ved at lade sin hovedperson være så himmelråbende naiv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Adde Halmstad
Foto: Adde Halmstad

Mariette Lindstein har tilbragt tyve år af sit liv i Scientology. Det er der kommet en i bedste fald tvivlsom roman ud af.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det lyder som en saftig kombination: semiselvbiografisk roman om livet med og flugten fra en nyreligiøs sekt kombineret med svensk skærgårdsstemning. Og der er ingen tvivl om, at Mariette Lindstein har et stærkt kort på hånden i form af sin fortid i Scientologys top i sektens hovedkvarter i Los Angeles.

Alligevel – eller måske netop derfor – sidder man tilbage med en underlig undervældet følelse efter læsningen af ’Sekten på Tågeøen’, hendes forsøg på at fusionere fiktion og virkelighed i en fortælling om den unge Sofia, der bliver indfanget af en nyreligiøs sekt.

Som karakter er Sofia utrolig tyndt tegnet op. I al fald er det svært at forstå, at den universitetsuddannede opvakte unge kvinde efter bare ét møde med den karismatiske sektleder Franz Oswald rykker sit liv op med rode, forlader sine forældre, sin veninde og sin hverdag i Lund og flytter til Tågeøen i den svenske skærgård.

Hvad er det, der virker så dragende? Det får Lindstein ikke helt sat ord på, men nøjes med at skrive: »Sofia mærkede instinktivt, at der var noget her. Noget, der var værd at have. Det var ikke bare smukt. Der var noget mere over ejendommen«. Som om dette ’noget’ lader sig overføre ordløst til læseren gennem nogle korte beskrivelsesløse sætninger.

Sofia får ansvaret for et nybygget bibliotek i sekten Via Terras hovedkvarter på en nedlagt herregård på Tågeøen, og hun bliver stadig tættere knyttet til sektlederen Franz Oswald. Magten forfører hende – og hans person virker sært dragende på hende.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce