0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skuespiller romandebuterer: Lærke Winthers lommefilosofi minder om den, man finder i lykkekager og på lejlighedskort

’Ikke afsendt’ er forfriskende, sympatisk og lige så god, som dagen er lang, men hverken hylende morsom eller lige den brevroman, jeg havde drømt om, mener anmelderen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hein Photography
Foto: Hein Photography

Lærke Winther, der blandt andet er kendt som skuespiller og en af de to, der står bag satireshowet 'Normalerweize', debuterer som forfatter med 'Ikke afsendt'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er egentlig underligt, at der ikke skrives flere brevromaner. Jegfortællere er der nok af, men kun et fåtal af dem formulerer sig i breve. Det er ikke, fordi jeg længes mod træge kommunikationsformer eller ser mig nostalgisk tilbage efter epistoliske romaner, men jeg godt kan lide tekster, som henvender sig til nogen. Opmærksomheden skærpes, når der tales til en specifik person, for hvad kan teksten så få sig selv til at sige, og hvad må den hellere tie stille med? Desuden må brevromanen, telefonsamtaleromanen, ja, hvilken som helst fiktionskorrespondance være ideel, hvis man ikke bare vil skildre det enkelte menneske, men også alle de relationer, som omringer, præger og påvirker enhver.

Derfor glædede jeg mig, da jeg så, at Lærke Winther – der bl.a. også er kendt som skuespiller og for at være en af de to kvinder bag satireshowet ’Normalerweize’ – havde valgt at debutere med en brevroman.

Det begyndte på en løbetur, hvor Winther bemærkede en kvinde, der ikke gik tur med hunden, sådan som almindelige mennesker gør, men i stedet trak den efter sig. Winther undrede sig, hvorfor havde kvinden ikke indset det indlysende: En affældig hund, som ikke længere selv kan gå, bør aflives.

Vi taler så tit om forfatteres evne til iagttagelse og om deres store følsomhed for detaljer, men Winthers træk var lidt mere uventet. Fremfor at gå hjem og skrive et minutiøst og malerisk portræt af kvinden vendte Winther tingene på hovedet og forfattede et vredt brev til sig selv fra kvinden. En ret forfriskende approach til det, man ikke ellers kan forstå. Det kunne være skuespillerens særlige force som forfatter ikke blot at ville betragte sine karakterer fra ydersiden, men faktisk forsøge at leve sig ind i dem. I hvert fald var det sådan, hovedpersonen i Winthers roman, ’Ikke afsendt’, opstod. Og snart skrev Marie Petersen det ene brev efter det andet.

Forfriskende tilgange til trods så er ’Ikke afsendt’ en bagatel. Havde den været en film, havde man nok fundet den på hylden med skæve komedier. Og det er ikke, fordi jeg foragter feelgood, men pointerne i Winthers roman har alligevel for meget tilfælles med de lommefilosofiske udsagn, man ellers gemmer i lykkekager og trykker på lejlighedskort. Fra den traditionelle om lykkens essens: »Lykken var de tilsyneladende ubetydelige øjeblikke, man troede pegede mod fremtiden« til den finurlige om stjernerne på himlen: »Det er ikke altid det hjælper at se tingene lidt fra oven. Nogle gange skal man se dem nedefra« til den ultrakorte og uomtvisteligt sande: »Livet er nu«.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce