Bogen slutter med et åndedræt: »Mens jeg ånder dybt ind Herre og mens jeg ånder langsomt ud Jesus og mens jeg ånder dybt ind Kristus og mens jeg ånder langsomt ud Forbarm dig og mens jeg ånder dybt ind Over mig«.
Vores jegfortæller, den aldrende kunstmaler Asle, har sat sig til at sove i sin parkerede bil, han har rosenkransen mellem fingrene og beder sine katolske bønner. Det er nok ikke tilfældigt, at vi ender på en indånding; fortælleren udånder ikke, han lever stadig, der er ikke noget punktum.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























