Det er ligefremt og ikke så lidt indforstået at kalde en roman for ’Olive, igen’, sådan som Elizabeth Strout gør. Men det er til gengæld hundrede procent i tråd med romanens titelfigur, den pensionerede skolelærer Olive Kitteridge i den lille by Crosby i Maine (Strouts egen hjemby) i det nordøstlige USA.
Men som titlen også indikerer, er der tale om et gensyn: Olive Kitteridge var hovedfiguren i Strouts Pulitzer Prize-vindende roman fra 2008, og ligesom i ’Olive Kitteridge’ er Olive ikke på traditionel vis hovedkarakteren i ’Olive, igen’. Rettere er hun til stede i alle romanens kapitler gennem andres fortællinger og gennem deres blikke og beskrivelser af hende.
Dermed kombinerer Strout – nøjagtig som hun også gjorde i romanerne ’Mit navn er Lucy Barton’ og ’Alt er muligt’ – de to ting, hun gør allerbedst: tegner billeder af et provinsmiljø med barske skæbner og tavst begravede hemmeligheder og tegner stærke personportrætter i enkle, effektive scener med stor præcision.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
