I ’Olive, igen’ tegner Elizabeth Strout endnu engang sine personportrætter med stor nænsomhed og præcision. Og portrætterne, sammen med de gennemgående stilfærdigt erkendte sandheder, gør bogen til et værk af dyb melankoli og stille undren.

5 hjerter: Prisvindende forfatter gør det, hun er allerbedst til

Foto Leonardo Cendamo
Foto Leonardo Cendamo
Lyt til artiklen

Det er ligefremt og ikke så lidt indforstået at kalde en roman for ’Olive, igen’, sådan som Elizabeth Strout gør. Men det er til gengæld hundrede procent i tråd med romanens titelfigur, den pensionerede skolelærer Olive Kitteridge i den lille by Crosby i Maine (Strouts egen hjemby) i det nordøstlige USA.

Men som titlen også indikerer, er der tale om et gensyn: Olive Kitteridge var hovedfiguren i Strouts Pulitzer Prize-vindende roman fra 2008, og ligesom i ’Olive Kitteridge’ er Olive ikke på traditionel vis hovedkarakteren i ’Olive, igen’. Rettere er hun til stede i alle romanens kapitler gennem andres fortællinger og gennem deres blikke og beskrivelser af hende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her