Der er økokritiske og nymaterialistiske dimensioner i Victor Boy Lindholms digte om at cykle tungsindig rundt i det danske landskab.
Et sted i Victor Boy Lindholms nye digtsamling filosoferer digterjeget således: »alle siger at jeg cykler meget, men ingen spørger hvorfor«.
Når man læser digtene, får man nogle bud på hvorfor: »for at se solen stå op/ for at se frosten ligge i det glitrende græs (...)/ for at forsvinde ud i landskabet«, for at opleve lyset som en dyne om sit indre, for selv at blive til vejen under den blege vintersol.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
