0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

3 hjerter: Poetryslammer leverer langt bedre fra en scene end på skrift

Sara Rahmehs debutdigte har meget på hjerte, men på tryk slår de ikke til.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nicolas Tobias Følsgaard
Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Sara Rahmeh har en fod i to kulturer, i Palæstina og København, og det afspejles i hendes debutdigte, 'Langt væk og lige om hjørnet'.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er tungt, når forbindelsen til ens fortid er truet af tomrum og tabte erindringer om steder, der måske ikke længere findes. Men netop den erfaring danner grobund for digtene i Sara Rahmehs debut, ’Langt væk og lige om hjørnet’.

I digtene, som er skrevet med afsæt i Rahmehs egen familiehistorie, beskriver hun, hvordan eksilerfaringen ikke forsvinder, men ofte nedarves til de nye generationer som en permanent rodløshed: »rodløsheden er klar til et generationsskifte/ den nager mig/ der mangler noget i mig jeg ikke kan finde/ et hulrum for et land jeg kun ser med lukkede øjne/ jeg lever i fortiden jo ældre jeg bliver/ mine bedsteforældres fortid/ mine forældres fortid/ er min fortid«.

Hvad det er for en fortid, udfoldes i samlingens første digte; i 1948 blev Rahmehs bedsteforældre tvunget til at flygte fra Palæstina, Syrien modtog dem, og de kom til at bo i en flygtningelejr i Damaskus. Lejren »blomstrede til en by«, hvor Rahmehs far voksede op indtil den forårsdag i 1972, da han landede i Danmark, som blev landet, hvor han siden stiftede familie og blev far til Rahmeh og hendes søskende.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce