Lyt til artiklen
Det er tungt, når forbindelsen til ens fortid er truet af tomrum og tabte erindringer om steder, der måske ikke længere findes. Men netop den erfaring danner grobund for digtene i Sara Rahmehs debut, ’Langt væk og lige om hjørnet’.
I digtene, som er skrevet med afsæt i Rahmehs egen familiehistorie, beskriver hun, hvordan eksilerfaringen ikke forsvinder, men ofte nedarves til de nye generationer som en permanent rodløshed: »rodløsheden er klar til et generationsskifte/ den nager mig/ der mangler noget i mig jeg ikke kan finde/ et hulrum for et land jeg kun ser med lukkede øjne/ jeg lever i fortiden jo ældre jeg bliver/ mine bedsteforældres fortid/ mine forældres fortid/ er min fortid«.
