I Hanadi Zarkas ’Livet er roligt i vitrineskabet’ møder man det mere eller mindre almindelige liv, som er fortsat under krigen i Syrien. Men hvad skal de overlevende stille op, når tiden bliver fremtidsløs og drømmene umulige?
Hvad sker der med tiden under en krig? Den strækker sig ud i det uendelige, og samtidig svinder den ind til et lille, fremtidsløst punkt. Det er det store paradoks i Hanadi Zarkas (f. 1974) digte om krigen i Syrien.
Zarka er bosat i en landsby lidt uden for havnebyen Latakia i Syrien, og det er derfra, hun skriver. Selv kender jeg kun krigen fra de billeder, jeg har set af eksplosionsskyer, af byer, som er lagt øde, af sårede og af mennesker, som er sendt på flugt.
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Vi har nyhedsbreve om alt lige fra klassisk musik til chefredaktørens anbefalinger.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
