0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter: Jeg føler mig hjemme i digtenes feminine univers af gryder og pander, neglelak og håndarbejde

I Hanadi Zarkas ’Livet er roligt i vitrineskabet’ møder man det mere eller mindre almindelige liv, som er fortsat under krigen i Syrien. Men hvad skal de overlevende stille op, når tiden bliver fremtidsløs og drømmene umulige?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Omar Skhita
Foto: Omar Skhita

Hanadi Zarka skriver bl.a. om, hvordan tilværelsen størkner, når man lever i et land med krig.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvad sker der med tiden under en krig? Den strækker sig ud i det uendelige, og samtidig svinder den ind til et lille, fremtidsløst punkt. Det er det store paradoks i Hanadi Zarkas (f. 1974) digte om krigen i Syrien.

Zarka er bosat i en landsby lidt uden for havnebyen Latakia i Syrien, og det er derfra, hun skriver. Selv kender jeg kun krigen fra de billeder, jeg har set af eksplosionsskyer, af byer, som er lagt øde, af sårede og af mennesker, som er sendt på flugt.

Men i Hanadi Zarkas ’Livet er roligt i vitrineskabet’ møder man det mere eller mindre almindelige liv, som er fortsat under krigen. Digtene rummer en hel erfaringsverden, som man måske kan glemme, når man befinder sig på afstand: Hvad betyder det for eksempel for den overlevende, at hendes liv størkner og standser der, hvor det var, før krigen brød ud? Hun gifter sig ikke, stifter ikke familie, får ingen børn. Og hvordan føles det, når hverdagen dag for dag fyldes af mere og mere død?

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce