0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter til eksplosiv digtsamling: Ordene spreder sig som lemmer på en slagmark, pixels på en computerskærm eller stjerner på en nattehimmel

Rubinrødt og absintgrønt, krystalliseret morgendug, frost under stiletterne, kulturkritiske citater – det er nogle af de elementer, der spreder sig ud over siderne i Shadi Angelina Bazeghis nye digtsamling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jakob Dall/Jakob Dall
Foto: Jakob Dall/Jakob Dall

Shadi Angelina Bazeghi er født i 1974 i Iran og har læst astronomi og gået på Forfatterskolen i København. Tidligere på året fik hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Digtenes grafiske opsætning i Shadi Angelina Bazeghis nye bog får mig til at tænke på membra disjecta, spredte lemmer, »diktarens kringkastade lemmar«, som Gunnar Ekelöf sagde det: sætningsled isoleret og spredt, kastet rundt omkring på siderne i luftige formationer.

På en af de første sider er det ovenikøbet navngivne kropsfragmenter, der er kastet rundt omkring i digtet: »et ben en torso en hånd«, »udspilede næsebor«, »kønsorgan«, »ryghvirvler fra slanger«, »penis«, »fragmenter fra dyr«.

Nogle af fragmenterne indordner sig i en fortælling: De udspilede næsebor tilhører bevingede springvandsheste, det konserverede kønsorgan er fra en hyænetæve og falbydes af en spåkvinde som amulet.

Men de kursiverede kropsdele, »et ben en torso en hånd«, forbliver løsrevne fragmenter kastet ind i digtet rundt omkring, for hver gentagelse reduceret, så der til sidst kun dukker »en torso« op.

Vi er i »storbyens helvede (...) fuld af forbrændte mænd«, der vasker bilruder og sælger cigaretter. Vi er i en verden af lemlæstede, en lemlæstet verden, et lemlæstet digt hjemsøgt af løsrevne lemmer.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce