Lyt til artiklen
Prøv at forestille dig, du stod nede på gaden en råkold dag i Berlin og så skyggen af David Bowie og hans cigaret bag et vindue i Hansa Studiet i det selv samme øjeblik, Bowie så et ungt elskende par kysse i mørket ved Muren og indfangede gnisten til generationshymnen ’Heroes’.
»We could be heroes / just for one day«, blev det desperat-forhåbningsfulde omkvæd, der opflammede en hel forfrossen generations romantiske fantasi. Den svirpende Schmerz i kysset, Bowie fremmanede: »I / remember / Standing / By the wall / The Guns / Shot above our heads / And we kissed / As though nothing could fall«.
