0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Er det virkelig Bowie, der var blevet set ved Muren? Eller bare en af Vestberlins mange transer, der har givet den fuld skrue i rollen som den androgyne rockstjerne?

Det er ikke verdens største roman, Benn Q. Holm har skrevet, men som kærlighedshistorie fra dengang, David Bowie blev skytshelgen for en hel generation, har den sin egen stemning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Chris Hoffmann/Ritzau Scanpix
Foto: Chris Hoffmann/Ritzau Scanpix

David Bowie ses her under sin legendariske koncert foran Reichstag i Vestberlin 6. juni 1987.

Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Skønlitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Prøv at forestille dig, du stod nede på gaden en råkold dag i Berlin og så skyggen af David Bowie og hans cigaret bag et vindue i Hansa Studiet i det selv samme øjeblik, Bowie så et ungt elskende par kysse i mørket ved Muren og indfangede gnisten til generationshymnen ’Heroes’.

»We could be heroes / just for one day«, blev det desperat-forhåbningsfulde omkvæd, der opflammede en hel forfrossen generations romantiske fantasi. Den svirpende Schmerz i kysset, Bowie fremmanede: »I / remember / Standing / By the wall / The Guns / Shot above our heads / And we kissed / As though nothing could fall«.

Men falde kunne den altså, Muren. 12 år efter at David Bowie sang ’Heroes’, og en hel generation læste sin selvforståelse ind i sangen om de unge elskende, der om ikke andet blot for en dag kunne være konge og dronning i en råkold og afvisende verden, delt i to af foregående generationer.

At leve sig ind i den situation er altså ikke noget dårligt afsæt for at skrive en roman. Nogle gange skal der ikke mere til. Den rigtige tidsramme. Berlin anno 1977. Det delte Berlin fastlåst i sin forhistories kvælertag, men under overfladen sitrende af en ny frihedens tidsalder i gæring lige under næsen på vagtposterne i deres tårne med maskinpistoler og strålekastere spejdende ud over pigtråden og minerne i ingenmandslandet, der skar den delte by i to.

Bowie spiller ikke nogen hovedrolle i Benn Q. Holms ’Et stykke af tiden’, men udgør så at sige baggrundsmusikken for dens romantiske ungdomshistorie.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce