Den er lidt som forventet og så alligevel overhovedet ikke, Kaspar Colling Nielsens nye roman ’Frelseren fra Hvidovre’. For hvis det skal forestille at være dystopisk samfundssatire, er det godt nok det mest fjollede, jeg længe har læst.
Selv om eksekveringen ikke altid har været lige i øjet, har jeg hidtil haft et blødt punkt for forfatterskabet, dets vilje til at fremtidsfabulere og nutidssatirisere, også selv om franske Michel Houellebecq har været et meget tydeligt forbillede. Men ’Frelseren fra Hvidovre’ er ikke skarp og slet ikke sjov.
