Denne roman er en fantasi om Arabien. Og en fantasi om, hvad Arabien kunne være blevet. Damaskus, Riyadh, Algier. Tænk engang. Syrien, Saudi-Arabien, Algeriet. Hvad var det dog, der skete?
Algierske Ryad Girod har på fransk skrevet ’Mansours øjne’ om en mand, der præsenterer sig sådan her, da han står foran den høje dommer i en saudiarabisk retssal: »Jeg er Mansour al-Jazairi ... Mansour ibn Sultan ibn Hassan ibn Muhammed ibn Abd al-Qadir ... jeg er af ham ... jeg er ham«.
