I ’Morgenstjernen’ lod Knausgård det overnaturlige tale med fra starten. Mystiske væsener fløj i skoven, krabber gik på land, alt imens en mystisk ny stjerne, som symbol på undergang eller en ny orden, steg på himlen.
Opus to i det, der er tænkt som en serie på fem selvstændige romaner, er langt mere filosofisk anlagt, men også mere uklart komponeret, og det er først til sidst i romanen, at stjernen på himlen igen spiller en rolle. Først skal man nemlig gruelig meget igennem, thi Knausgård har læst digre og stærkt esoteriske værker om død og genopstandelse, herunder flere skrevet af obskure russiske tænkere. En af dem, Nikolaj Fjodorov, født i 1828, erklærede simpelthen, at det er menneskets store opgave at stoppe døden og genoplive alle dem, der gennem tiden er døde.
