Barrington Jedidiah Walker er i en moden alder af 74 år lige så forelsket, som da han var ung. Eneste problem er, at hans kærlighed ikke retter sig mod Carmel, hans hustru gennem mere end 50 år, men mod barndomsvennen Morris Courtney de la Roux, som han har kendt og elsket, »lige siden vi var et par skingre, glatkindede ballademagere, der ventede på, at vores nosser skulle falde ned«.
Det ved Carmel ikke. Når han kommer sent hjem efter natlige udskejelser med Morris, tror hun, han føjter med andre kvinder. De har en »ikkeangrebspagt«, der blandt andet betyder, at Carmel ikke spørger til, hvorfor han ikke har vist hende interesse siden fødslen af deres yngste, nu 40-årige datter, selv om hendes veninder fra kirken beklager sig på hendes vegne som et andet græsk kor. Men nu har Barrington, Barry blandt venner, besluttet sig for at komme ud af skabet og lade sig skille fra Carmel. Tror han nok.
Som abonnent får du 10% rabat i Boghallen samt rabat på et Saxo Premium-medlemskab. Læs mere her.




























