Kunstner og filminstruktør Vladimir Tomic debuterer med en let tilbageholdende, men dragende erindringsroman om sine fire ungdomsår som bosnisk flygtning på det flydende flygtningecenter Flotel Europa.

Dragende erindringsroman om at være flygtning i Danmark skal læses for sit fine portræt af menneskeligt fællesskab

Vladimir Tomic blev, som mange andre flygtninge, indkvarteret på skibet 'Flotel Europa', som lå i Københavns havn.   Foto: Sara Galbiati
Vladimir Tomic blev, som mange andre flygtninge, indkvarteret på skibet 'Flotel Europa', som lå i Københavns havn. Foto: Sara Galbiati
Lyt til artiklen

Det er 30 år siden, at den dengang 12-årige Vladimir Tomic ankom til Danmark
som flygtning fra Sarajevo sammen med sin mor og bror. 30 års distance, der giver mulighed for nærhed til det for mange enormt skyldbetonede emne ’krigsflygtninge på dansk jord’.

Det bør ikke være sådan, at det er lettere at mærke medfølelse, være solidarisk og føle vrede og skyld på fortidens vegne, men det føles lettere. Den nu voksne Vladimirs krigs- og flygtningeerfaring kan i erindringsromanen ’Flotel Europa’ afleveres til læseren svøbt i tilbageblikkets kølige ømhed uden at blive en bunke brændende skam i hænderne på læseren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her