»Og af dem alle væver jeg sangen om mig selv«, skrev den amerikanske nationaldigter Walt Whitman om sine to- og firbenede landsmænd i 1800-tallet.

Bogen udkom for mere end 150 år siden og ville stadig kunne udløse et ramaskrig den dag i dag

Foto: Library of Congress/Corbis/VCG via Getty Images
Foto: Library of Congress/Corbis/VCG via Getty Images
Lyt til artiklen

»I contain multitudes« er muligvis den vigtigste verslinje i amerikansk litteratur. Med disse tre ord synes Walt Whitman at favne den mangfoldighed, som for mange amerikanere er selve indbegrebet af en mægtig nation født i frihed og realiseret som en smeltedigel og et tilflugtssted for alverdens håbefulde tilflyttere.

»I contain multitudes« er i Jakob Levinsens fine danske gendigtning kommet til at hedde »Jeg rummer utallige«.Det er vitterligt alt imellem himmel og jord, Whitman mente at rumme. »Utallige« føles nutidigt, men giver til gengæld ikke så entydigt genlyd af den mangfoldighed, digtet læses som en hyldest til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her