Lyt til artiklen
I fravær af sammenligningsgrundlag kan børn tage galskab for at være reglen: Når alt kommer til alt, undrede Romulus og Remus sig heller ikke over at blive opdraget af en ulv, Mowgli af en bjørn og Tarzan af nogle store aber«.
Sådan skriver den franske journalist og forfatter Hervé Le Tellier i sin familieerindringsroman ’Alle lykkelige familier’ om opvæksten i 1960’ernes Paris. Han har aldrig drømt om nogen anden familie, for, som han konstaterer et andet sted med en formulering, der indkapsler hele bogen: »Det var først senere, at jeg blev klar over, hvor underlig min normalitet var«.
