»Quis custodiet ipsos custodes«.

Sådan lyder et citat af den romerske satiriker og sædeskildrer Juvenal. Nu ved jeg jo ikke, om du, kære læser, har den lille eller den store latinprøve, ingen af delene, men blot almen dannelse. Så du får først oversættelsen i slutningen af denne anmeldelse. Den er nemlig en del af pointen i Benni Bødkers utrolig velskrevne og intelligente spionroman ’Et hus med tusind øjne’. En sag om dengang, Danmark var en både kynisk durkdreven og kunstig enfoldig aktør i den kolde krig, som med vinden fra Ukraine nu igen er blevet varm.