Lyt til artiklen
Vi har et kvindeligt jeg, der føler sig som en klump, og et idealiseret, formfuldendt, lugtfrit mandligt du, der går i selvrensende uldskjorter, folder sit tøj perfekt (»Jeg har aldrig set en sort T-shirt være så flad«) og bliver den membran, det skjold, den brede ryg, der kan give klumpjeget stamina.
Da jeget og duet har fået tvillinger, beskrives duets krop som »en madras, hvor man kan sove trygt« og jegets som en »deform sækkestol«. Derfor foretrækker tvillingerne faderkroppen: »I vælger jeres far hver nat«.
