Lyt til artiklen
Tre børn forlader familiens hjem i en sydvietnamesisk landsby. De går mod nord ad den støvede vej, indtil nattens mørke opsluger dem. I deres rygsække ligger en smule tøj, en madpakke, et lille familiefotografi. I deres maver ligger morens afskedsmåltid, karamelliseret svinekød, ris, fermenteret kål.
Åbningsscenen i Cecile Pins debutroman, ’Vandrende sjæle’, er bogens mest stemningsfulde, både sørgmodigt og fuldt af hjemlig hygge. Et spinkelt håb om nye begyndelser dirrer mellem familiemedlemmerne i den sene aften, men en skæbnesvanger vished om, at noget er forbi, tynger afskeden.
