Svenske Lena Anderssons forfatterskab er båret af en stærk vilje. Hun vil noget med sine begavede satirer over det folkehjem, som hun har gjort det til sit speciale at fortælle historier om. Humor og kras kritik går hånd i hånd, når hun med en ræv bag øret og sans for magtens former udstiller det menneske, som det engang så almægtige svenske arbejderparti fik fremelsket i det 20. århundrede.
Anderssons blik på socialdemokraterne har dog aldrig været så djævelsk som i ’Koryfæerne’. En mere kontroversiel fortælling om råddenskaben i toppen af det svenske arbejderparti skal man lede længe efter. Omdrejningspunktet er mordet på statsminister Olof Palme i februar 1986, og romanen sætter sig for detaljeret at blotlægge motiverne bag udåden, som besluttes af en inderkreds i toppen af Palmes eget parti.
