Lena Anderssons nye roman peger skarpt og morsomt på splittelsen i det svenske folkehjem.

Jes Stein: ’Sveas søn’ er et forfriskende bud på en modfortælling i et litterært klima domineret af nyfeminisme og politisk korrekthed

Lena Anderssons forfatterskab sprudler af vitalitet og politisk ukorrekthed. Foto: Marie Hald
Lena Anderssons forfatterskab sprudler af vitalitet og politisk ukorrekthed. Foto: Marie Hald
Lyt til artiklen

En etnolog vil gennemføre en undersøgelse af modernitetens svenske mentalitetshistorie og efterlyser egnede interviewpersoner. Elsa anbefaler sin far, Ragnar. De mødes, men etnologen kan ikke bruge ham, han er for almindelig.

Sådan åbner Lena Anderssons herlige roman om Ragnar Johansson, der hele livet igennem insisterer på at være netop det: almindelig. Ikke gøre sig til. Ikke gå med dyrt ur for at være fin på den. Aldrig give køb over for »de højere luftlags mennesker«, som han kalder de veluddannede – dem, der kan finde på at bruge et udtryk som ’sublimt’. Nej, hvor han hader den måde, de taler på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her