Tahir Mirza romandebuterer med en dokumentarisk skildring af flygtningeliv på stillehavsøen Nauru. Det er en gribende og vigtig historie, som ’Nauru’ desværre ikke forløser litterært interessant.

Her på øen kan du gå direkte fra bountystranden til flygtningelejren

Forfatter Tahir Mirza arbejdede selv i 2018 som tolk for Læger uden Grænser på Nauru. Foto: Sara Galbiati
Forfatter Tahir Mirza arbejdede selv i 2018 som tolk for Læger uden Grænser på Nauru. Foto: Sara Galbiati
Lyt til artiklen

Midt ude i Stillehavet ligger Nauru, en ganske lille østat med en befolkning på godt 10.000 indbyggere og et areal svarende til en femtedel af Amager. Store dele af landskabet ligger hen som gold kalkstensørken efter årtiers ekstensiv fosfatminedrift, der har gjort 80 procent af øen ubeboelig og har dræbt 40 procent af livet i havet omkring øen.

I 1970’erne og 80’erne tjente nauruerne kassen på fosfat og var blandt verdens rigeste. Men allerede i 90’erne begyndte det dyrebare mineral at slippe op, og i dag er der så godt som intet tilbage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her