Lyt til artiklen
Når folks replikker bliver gennemskuet, gibber det i mig af fryd. Det er ikke særlig ædelt, indrømmer jeg. Men for os, der har det sådan, er Tjekhov en nydelse.
Bedst kendt er han for sine dramaer. I stykker som ’Onkel Vanja’ og ’Kirsebærhaven’ går mennesker op og ned ad hinanden i små isolerede indelukker og tror, de taler med hinanden, selv om deres replikker går lige ud i luften. Også når de siger noget andet, end de mener, hvad der sker tit. Den skrivemåde opdyrkede lægen Anton Tjekhov i fortællinger, før han blev dramatiker. Metoden er til stede allerede i ’Steppen’, en af hans tidligste fortællinger, som nu udkommer i Marie Tetzlaffs som altid kompetente nyoversættelse.
