April er værst. ’Forårssind’ er en klog og troværdig roman om at være pårørende til en manisk far, om at hade påskeliljer og skingergule forårsfornemmelser.

Hun skriver ømt om det vanskelige ved ikke selv at være syg, men irriterende syg af bekymring

Sophie Kallehauge er født i 1991. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2019. 'Forårssind' er hendes debut. Foto: Sara Galbiati
Sophie Kallehauge er født i 1991. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2019. 'Forårssind' er hendes debut. Foto: Sara Galbiati
Lyt til artiklen

Pickwick, termokander, plastikkrus og mælkebrikker i en stor skål. Sophie Kallehauge skildrer pårørendemøderne, så man synes, man selv har været der. Her folder man bekymringerne sammen og smider dem i en krukke.

Her begrænser man angsten til et interval a 25 minutters varighed. Her husker man at sørge for sin egen iltmaske først. Her fortæller Lærke, at hendes far er bipolar, hvad der selvfølgelig straks vækker protest: »Min søn h-a-r bipolar lidelse«, siger Gerda og bider tænderne sammen, »man e-r ikke bipolar, ligesom man ikke e-r kræft«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her