Lyt til artiklen
Hvis man som forfatter vil have kontrol over sit litterære eftermæle, er det klogt at smide sine halvfærdige manuskripter i pejsen. Det må den colombianske nobelpristager Gabriel García Márquez sande, hvor han end befinder sig her 10 år efter sin død 87 år gammel.
Den litterære gigant, der takket være ’100 års ensomhed’ fra 1967 mere end nogen anden blev definerende for den latinamerikanske bølge af magisk realisme, kæmpede i sine sene år med alderdommens eroderende kræfter. Han blev ved at arbejde, men ikke mindst hukommelsen drillede. Han kunne stadig skrive, men det kneb med at få sammenhænge på plads.
