Hvad ens stakkels hjerne dog ikke kan forestille sig, når man udsættes for en dygtig manipulator. Gisp! Det er klamt, sært og foruroligende på den gode måde, når man – drevet af det afskyeliges paradoksale tiltrækning – flyver gennem Catriona Wards psykologiske horrorroman ’Sidste hus på Needless Street’.
»I dag er det årsdagen for Den Lille Pige Med Ispinden«. Sådan lyder første sætning i romanen om den bizarre eneboer Ted Bannerman, der lever med sin kat Olivia i udkanten af de store Washington-skove. Ted har tilskoddede vinduer, han drikker for meget, han er overvægtig og usoigneret, køkkenet sviner, maden rådner, han lytter til gamle kassettebånd indtalt af hans mor og ser monstertrucks i fjernsynet. Engang var han mistænkt for at have bortført en lille pige.
