Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Egon Clausens nye bog handler om kredsen bag Unge Pædagoger, og han gør det humoristisk og velskrivende.
Foto: Tine Harden (arkiv)

Egon Clausens nye bog handler om kredsen bag Unge Pædagoger, og han gør det humoristisk og velskrivende.

BogForum
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Veloplagt forfatter skriver med et velsignet litterært anslag om dansk skolehistorie

Unge Pædagoger var en reformivrig bevægelse. Egon Clausen fortæller dens historie sympatisk, men glemmer til tider vigtige ideologiske spørgssmål.

BogForum
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der rapporteres om rekordmeget vold mod lærerne i folkeskolen, og det er ikke som før i tiden lærerne, der udøver vold mod eleverne. Der rapporteres også om flere års fald i antal ansøgere til læreruddannelsen; at være lærer er et job med en støt faldende prestige. Både udadtil og indadtil har læreren mistet autoritet.

Set i dette lys er der ikke længere vækstmuligheder for en antiautoritær bevægelse som Unge Pædagoger (75-års fødselsdag i 2014), samlet som disse var om et progressivt tidsskrift, et forlag og et aktivt politiserende foreningsliv, der gennem årene har sat spørgsmålstegn ved både vores skoleinstitutioner, vores skolebøger, læreplaner og lærerroller. Nå ja, så var der også ’den rituelle fjendtlighed’ over for Danmarks Lærerforening.

Den progressive pædagogik med dens betoning af barnets personlige vækst, i en årrække kendt som reformpædagogik, forekommer parkeret på et sidespor. Skal lærerfaget opgraderes i dag, er det på et fag- og vidensbaseret grundlag i form af en 5-årig kandidatuddannelse på universitetsniveau.

Interessant indføring i skolehistorie

Forfatteren Egon Clausen fortæller ifølge forsiden på ’Klassens frække elev’ »Unge Pædagogers danmarkshistorie«. En historie, som begynder i 1939, da nogle unge lærerstuderende stifter tidsskriftet Unge Pædagoger med ikke mindst de seminariestuderende som målgruppe. Clausen, redaktør af tidsskriftet 1968-71, disponerer sin bog i fem hoveddele, hvor hvert årti fra 1940 til 1980 får sin del. Bogen slutter altså i 1989 og er ikke, som der står på bogens bagside, en bog »fra 1930’erne til vore dage«.

Kredsen bag Unge Pædagoger var reformivrig og inspireret af de tanker, der udgik fra psykoanalysen og kulturradikale kredse. I årtiernes fortællinger i bogen får læseren interessant og tilgængeligt stof om hvert årtis store dagsordener i skole- og samfundsspørgsmål, men også de ellers upåagtede vikarer, »skolernes reservehjul« kalder forfatteren dem, får egne kapitler, fordi vikarerne netop var et eksempel på Unge Pædagogers organisatoriske arbejde.

Egon Clausen skriver med et velsignet litterært anslag, og hans lunefulde humor speedes op med bogens mange vanvittige tegninger taget fra Unge Pædagoger

Egon Clausen skriver med et velsignet litterært anslag, og hans lunefulde humor speedes op med bogens mange vanvittige tegninger taget fra Unge Pædagoger – bladets hoftegnere var bl.a. Claus Deleuran og Klaus Albrechtsen.

Hos Clausen er historien befolket af individer, virkelige mennesker. Læseren møder således mange karakterer beskrevet, som var det skønlitteratur. Et problem for Clausen er de relativt mange pædagogiske pionerskikkelser, der som kommunister hyldede den sovjetiske kommunisme. Han vil så gerne holde af og beundre dem, men hvordan gøre det fuldt ud, når de hylder et totalitært lydighedsparti?

Med til forfatterens litterære anslag hører et par problematiske friheder i afdelingen for marxistisk pædagogik. Finn Ejnar Madsen, stifteren af Den Proletariske Friskole, får således reduceret sit virke til at være »et aldrig afsluttet faderopgør« (faderen var grosserer i Rungsted). Og Tvind-stifteren Amdi Pedersens rastløse energi skulle have rod i hans fortid og en dominerende far.

Kildekritiske faghistorikere vil givet finde mangler her og der. Selv vil jeg nøjes med at undre mig over bogens fravær af det store spørgsmål om skolens sorteringsfunktioner, hvilket jo i høj grad optog Unge Pædagoger og vigtige ideologer som Jesper Jensen og Per Schultz, som i deres ’Skolesange’ fra 1971 også havde en ’Psykologens sang’: »Du har et problem, René, men vi har et system, René«.

Ja, mon ikke!

Mød Egon Clausen på Bogforum, fredag 10. november kl. 11.20, Tranescenen 1.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden