I oplysningstiden brugte man kun hovedet. Det førte til den franske revolution. Men den var fortænkt og mundede derfor ud i terror, så hovederne rullede. Romantikerne reagerede mod rædslerne ved kun at bruge hjertet. De koncentrerede sig om deres følelser.

LÆS OGSÅ Store tekstanalyser betragter Thomas Mann på en ny måde

Sådan lyder tegneserieudgaven af den litteraturhistorie, der har behersket feltet siden Brandes’ ’Hovedstrømninger’. Særlig sejlivet er forestillingen om, at romantikerne vendte samfundet ryggen. Måske fordi den er sand.

Romantikernes politik Nej, det er den ikke, hævder adjunkt i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet Jakob Ladegaard i sin ph.d.-afhandling. Med studier i tre hovedværker fra tiden vil han påvise, at romantikerne tværtimod var optaget af demokratiets problemer: spændingerne mellem elite og folk og autoritetstroens ødelæggende virkning.