Hvorfor skriver du så tit om mænd i krise?
»Det er ikke sådan, at jeg beslutter mig for at skrive om den moderne mand. Jeg skriver bare og opdager først bagefter, at der blafrer en masse sølle mandsfigurer omkring, som ikke kan forholde sig til sig selv og deres omgivelser. ’Tennis’ begyndte med en replik, jeg hørte, engang jeg sad i en bus på vej til en højskole. På det bageste sæde sad der en halvfuld idiot, helt alene, og sagde lige ud i luften, at hvis man ikke lærer at være tilfreds med det, man har, så bliver man aldrig glad. Den sætning blev siddende«.
Hvad betyder det for Morten og Ibens ægteskab, at der er sygdom med i spillet? »Mange mennesker lever i nuet uden nogensinde at træde ud af den ramme, de er del af. I ’Tennis’ lever personerne uden refleksion, fordi det er det nemmeste. Sygdommen er som et knips med fingrene, en ophævelse af hypnosen. Den tvinger dem ud i en skrøbelighed, hvor de ikke bare kan lægge låg på og glide videre«.
Hvilken rolle spiller den mystiske Göran? »Göran bygger på en virkelig hændelse, idet jeg for mange år siden oplevede, at der pludselig dukkede et menneske op, jeg ikke kunne komme af med. Den oplevelse sidder stadig i mig. I romanen er han en konkretisering af alle de flagrende og strittende følelser, som opstår i det øjeblik, hovedpersonen bliver svigtet. I stedet for bare at skrive »han havde det dårligt«, har jeg omsat sorgen og tabet i handling ved at installere Göran som en gammeldags middelalderlig allegori«.
