0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatteren Lars Frost tilstår: »Jeg går efter statsministerposten«

Det skal være en pest at skrive, mener forfatteren Lars Frost. Derfor er han gået i gang med en historisk roman. For som han siger: Det er noget af det tåbeligste, man kan beskæftige sig med i litteratur. Med sine tre første bøger har han imponeret anmelderne, selv om han selv siger, at han er rigtig dårlig til at finde på handlinger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning af Roald Als.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fra tegnerens stol bag i lokalet kommer kun den dæmpede lyd af en blyants hvislen over papiret.

Så påstår Østerbro-drengen Frost, at hans drøm er at være en moderne Jack Kerouac.

At leve på kanten af noget nyt. Være på vejene i en gammel bil, tømme en flaske vin, forelske sig i piger på stribe, sidde som brandvagt i en hytte på en øde, amerikansk bjergtop i måneder og ende som en bitter mand, fordi verden misforstår ham og hans bøger, og til sidst flytte hjem til sin mor og drikke sig ihjel under et træ.

Hader italiensk kultur
Fra tegneren kommer stadig kun lyden af blyant mod papir, mens Lars Frost fortæller, at han slet ikke kan finde på historier. At han bare sender sine personer på rejse og lader det være handlingen. Selv er han et par dage i København, inden han vender tilbage til et arbejdsophold i Rom.

»Jeg har været så heldig, at jeg kunne rejse meget - på en luksuriøs måde. Jeg gider jo ikke det der med mudder og myg, og at man skal have alle mulige vaccinationer. Man skal også se på alle de mennesker, der ikke har det godt, og jeg hader at se på mennesker, der ikke har det godt«.

Du foretrækker store byer?

»Ja, Rom er lige på grænsen, for der er så mange tiggere, og man får så dårlig samvittighed. Det er nok den dummeste by, jeg nogensinde har været i. Jeg vidste, jeg ville hade det, og det var også derfor, jeg gjorde det, for jeg har så mange fordomme om italienerne. Jeg kan ikke fordrage deres kultur og hader deres sprog og deres selvforståelse«.

Og maden er også dårlig?

»Ja, den er helt overvurderet«.

Og vinen?

»Den er okay, men det er jo ikke noget, de selv har fundet på«.

Mener det hele?
Roald Als har fulgt ordvekslingen henne fra sit tegnebord. Nu kan han simpelthen ikke holde det tilbage længere. Italien, Rom, maden og vinen er hans passioner.

»Har du sagt en eneste ting, du mente, de sidste to timer?«, spørger Roald med en stemme præget af lige dele irritation og indignation.

»Jaja, jeg mener det hele«, siger Frost. Han fortsætter uanfægtet:

»Men man kan jo ikke lade være med at blive charmeret af italienerne. Jeg havde bare tænkt, at jeg skulle ned og hidse dem op, få tæv hver aften af de her mørkhårede, olivenfarvede, pomadiserede drengerøve med Gucci-briller og imiterede skandinaviske jeans, eller hvad de nu går i, men de har ikke tævet mig en eneste gang. De er faktisk meget rare, indtil de kommer ind i en bil eller op på en scooter«.

Det er mig, når han har ret
Lars Frost fægter med armene, men taler ellers afdæmpet uden de store udsving i stemmen, der hele tiden balancerer på grænsen til det distanceret ironiske. En stil, som synes så indgroet, at han selv har glemt, den eksisterer.

Et øjeblik kan man sagtens forveksle ham med hovedpersonen Lasse i Frosts seneste roman, 'Smukke biler efter krigen', der i vidt omfang bygger på oplevelser, han selv har haft under en rejse i Island. Her er Lasse en ung mand, der ikke alene kommer galt af sted i en firhjulstrækker midt i en elv, men også har en mening om alt. Når Lars Frost her i avisen er blevet spurgt om, hvorvidt personen er et billede på ham selv, har han svaret:

»Jeg håber, at det er mig, når han har ret. Og ham selv, når han har uret«.

Ikke kun det grimme
Lars Frosts forfatterskab er netop blevet udvidet med digtsamlingen 'Et par dage', men det er især hans tre første prosabøger, der har begejstret litteraturkritikerne. Ikke mindst 'Smukke biler efter krigen', som forfatteren var fræk nok til at kalde en knaldroman.

Frækheden bruger han til helt at se bort fra, at knaldromaner oftest er action, ren handling, og langt